Stenløse Gymnasium

Tegnestuen har i forbindelse med opførelsen af Stenløse Gymnasium i Nordsjælland stået for planlægningen af landskabet og rekreative nærområder

I forbindelse med opførelsen af Stenløse Gymnasium har tegnestuen skabt et frodigt gårdrum for ophold, fordybelse og mulighed for at trække undervisningen ud under åben himmel. Terrænet i gymnasiets indre gårdrum er plastisk bearbejdet og således foldet op i lave, afrundede volde. Spredt på den bølgende græsflade står kirsebærtræer og mispel. Gårdrummet benyttes rekreativt og undervisningsmæssigt af studerende såvel som medarbejdere. Punktvise indslag af skulpturer tilfører rummet identitet og variation. Projektet har desuden omfattet nyanlæg af adgangs- og parkeringsarealer, randplantning mod Frederikssundsvej omkring sportsbane samt ny forplads og indgang til gymnasiet.

Fakta

Bygherre:           Stenløse Kommune

Areal:                  6 ha.

År:                       1981-1983

Team:                 -Charlotte Skibsted

                             -Sonja Ferlov Mancoba, billedhugger

                             -Skaarup & Jespersen Arkitekter

Get the flash player here: http://www.adobe.com/flashplayer