Detaljer & løsninger

Tegnestuens belægningsdesign og løsninger er kendetegnet ved et højt detaljeringsniveau samt stor viden om æstetisk formgivning

Tegnestuen er  tildelt Brolæggerprisen for vores måde at arbejde med granitbelægninger på ved Frederikssund Trafikterminal. Tegnestuen har yderligere modtaget den danske designpris ID-prisen for vores taktile belægninger for blinde og svagtseende. Designet på vores belægninger kendetegnes ved et højt detaljeringsniveau, stor teknisk viden om opbygning og afvanding og æstetisk formgivning som netop tilpasses den pågældende opgave. Vi mener at det rigtige belægningsdesign er med til at give stedet personlighed og nerve. I processen med at skabe det rette design bygger vi nogle gange en mockup af en detalje for at se hvordan den vil tage sig ud i virkeligheden. På den måde designer og bearbejder vi materialerne med udtryksformer der bevæger sig mellem billedhuggeren og stenhuggerens arbejdsfelt, således at hver detalje og løsning skræddersyes til hver enkelt opgave. Vi arbejder med alle skalaer af belægninger – fra de store gangstrøg i byens rum og pladser, boligbebyggelsernes store haveanlæg til skoler, børneinstitutioner og den lille private have. Vi arbejder ligeledes med alle typer belægninger afhængig af opgavens art og stedets karakter.

Get the flash player here: http://www.adobe.com/flashplayer