Skulpturpark Billund

Tegnestuen har i 2010 vundet indbudt konkurrence for vores forslag til den fremtidige udformning af Skulpturpark Billund

Det arkitektoniske koncept for Skulpturparken er skabt ud fra samspillet mel­lem natur, kunst og læring i kombination med en accentuering af Skulptur­parkens nuværende fine landskabstræk. Vi ønsker at tydeliggøre og fremhæve disse landskabstræk, så de fremtræder helt klart og entydige både enkeltvis og i samspillet med hinanden.

 

Vi opfatter Skulpturparken som oplevelsesstedet for natur, kunst og læring med vægt på oplevelsen af den symbiose, der ligger i samspillet mellem disse 3 begreber. Vi ser Skulpturparken som innovativ, som det visionære læringssted for, hvad man kan tilegne sig af viden omkring natur og kunst, omkring inspirationen til nye aktiviteter, og muligheden for samvær for alle aldersgrupper. Vi ser Skulptur­parken som et sublimt læringssted, der stimulerer den kreative tankegang og giver de gode naturoplevelser.

 

Skulpturparken skal give publikum en forståelse af planternes naturlige miljøer og økosystemer, og oplevelsen af, at de opstillede kunstværker naturligt ind­går i Skulpturparkens sammenhænge. I samspillet mellem natur og kunst op­står en læring om emnerne, som er implementeret i udviklingsplanen som et grundlæggende tema indpasset i parkens enestående landskab. Herved adskiller Skulpturparken sig fra andre mere traditionelle parker, fordi den rummer de naturlige og forskningsplanlagte botaniske vækstområder, der rela­terer sig entydigt til hver enkelt landskabstype, og fordi kunsten er tænkt ind i hver af disse landskabstyper.

 

Fakta:

Type:                1.præmie, indbudt konkurrence

Bygherre:        Billund Kommune

År:                     2010

Areal:               15ha.

Team:              Charlotte Skibsted (ansvarshavende)

                          Elkiær+Ebbeskov Arkitekter (underrådgiver)

                          Claus Carstensen, Professor og kunstnerisk konsulent

 

                          

 

 

Get the flash player here: http://www.adobe.com/flashplayer