Indvielse af nye projekter

 

 

Efter en travl periode i 2013 og 2014 glæder vi os på tegnestuen over aflevering og indvielse af en række  interessante projekter hvor tegnestuens klare ambitioner om stærk faglighed i forening med vores bygherrers høje krav til kvalitet og design har været med til at sætte overliggeren højt. Nedenfor vises et udvalg af landskabsprojekter indenfor kategorierne kulturarv, uddannelsesmiljøer og boligens nære landskab. Nogle af projekterne er indviet mens andre er under udførelse.

 

STÆNDERTORVET I ROSKILDE

imgp8277

På Stændertorvet i Roskilde er bygge- og anlægsarbejderne i fuld gang. Med Charlotte Skibsteds tegnestue som totalrådgiver samt Erik Brandt Dam og Grontmij som underrådgivere, har vi med den rette arkitektoniske og beplantningsmæssige bearbejdning bragt Stændertorvet i dynamisk samklang med Roskilde Domkirkeplads, Palæhaven og forbindelsen ind til Latinerhaven på en måde, så de enkelte rums integritet både respekteres og udvikles. Synergien på det nye torv vil blive oplevelsen af en differentieret, rig helhed, der understøtter byen som en langsomt voksende, komplekst sammensat struktur med stor fortælleværdi, der appellerer til byens borgere og gæster om at gå på opdagelse. Følg linket og se mere under kategorien centrale byrum, pladser og torve under Projekter.

 

 

ØREGÅRD GYMNASIUM

imgp6431

Charlotte Skibsteds tegnestue har i samarbejde med Rønnow Arkitekter A/S skabt nye rammer for læring og innovation i tilknytning til Øregård Gymnasium i Hellerup. Der skabes nye tiltag i sammenhæng med eksisterende omgivelser og i de udendørs arealer skabes rum for ophold, pause og aktivitet. Den nye innovationsbygning er opført på den tilkøbte grund ud mod Gruts Allé, hvor bygningen åbner sig op mod et nyt udeareal og sammen med gymnasiets øvrige bygninger danner et samlet campusmiljø. Følg linket og se flere billeder under kategorien Uddannelse under Projekter.

 

 

 

 FARUM KIRKELIGE ANLÆG

imgp9999

 I Farum har vi indviet en ny kirkegårdsudvidelse etableret i fredsskov. Farum kirkelige anlæg er smukt beliggende i et guldalderlandskab på kanten af Farum sø i skovkanten og ud mod åbne marker. Kirkegårdsområdet fremtræder frit beliggende i det naturskønne landskab og tæt på storbykoncentration. Den nye kirkegårdsudvidelse er planlagt i et naturpræget skovområde, hvor urnegravene skal gå i ét med naturen. Følg linket og se mere under kategorien Kirkelige anlæg under Projekter.

 

 

 

HERFØLGE NATURKIRKEGÅRD

illustrationsplan2

I Herfølge arbejder vi med en kirkegårdsudvidelse der veksler mellem skov, lukkede landskabsrum med græs og åbne kiler med sigtelinier ud i omgivende landskab. Idéen med udvidelsen er, at borgerne kan benytte dette område som rekreativt udflugtsmål, selvom det også indeholder en kirkegård. Følg linket og se mere under kategorien Kirkelige anlæg under projekter.

 

 

MUNKE MOSE LANDSKABSPARK I ODENSE

 plan3

Charlotte Skibsteds tegnestue er tildelt opgaven om restaurering og nytænkning af Munke Mose park i hjertet af Odense by. Parken er oprindeligt tegnet af Edvard Glæsel og runder 100 år i sin nuværende udformning. I anledningen af, at parken bliver 100 år, fremlægger Odense Kommune “Forslag til helhedsplan for restaurering af Munke Mose 2014”. Gennem styrkelse af stedets eksisterende landskabstyper samt en række nye tiltag er vi­sionen at parken også i fremtiden vil bringe naturen helt ind i byens centrum. En meget vigtig del af helhedsplanen er at styrke oplevelsen af Munke Moses vandflader, øer og moser.  Første skridt i udviklingen af Munke Mose er projektet “Nye oplevelser ved mose og vand”. Intentionen med projektet er at bringe parkens gæster tættere på naturen og give dem ak­tive oplevelser ved vandet.  

 

 

HEILSGADEKARRÉEN VESTERBRO I KØBENHAVN

imgp4630

På Vesterbro i København har vi under et intenst og frugtbart samarbejde med beboerne i Heilsgadekarréen skabt et landskabeligt og frodigt haveanlæg der vægter samspillet mellem rekreative aktiviteter, funktionsbaserede krav og beboernes individuelle ønsker til leg og ophold. I gårdhaven har vi plantet 18 nye træer og ca.8000 planter og løg samt skabt 2 forsænkede græsarealer der optager og forsinker regnvand under tunge regnskyl. Følg linket og se mere under kategorien Karré- og boligbebyggelser under projekter.

 

 

BOLIGENS NÆRE LANDSKAB – PRIVAT BYGHERRE

modelfoto

 Beliggende på en spændende kystnær terrasseret grund i Skandinavien tegner Charlotte Skibsteds tegnestue nyt landskab og ankomstforhold i samarbejde med privat bygherre. 

 

 

KYSTNÆR HAVE OG NYT HUS UNDER OPFØRELSE

 

imgp5954

 modelfoto1

Beliggende på en unik kystnær lokalitet i Skandinavien er Charlotte Skibsteds tegnestue i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen i fuld gang med at opføre landskab og hus for en privat bygherre.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.