Tegnestuen vinder nye opgaver

 

 holbaek_seminarium_02

HOLBÆK SEMINARIUM

Charlotte Skibsteds Tegnestue har i samarbejde med Holsøe Arkitekter A/S og Moe & Brødsgaard vundet 3 årig rammeaftale for totalrådgivning vedr. ombygning og renovering af Holbæk Seminarium og landskab.  Holbæk Seminarium blev opført i 1965 på baggrund af en landsomfattende arkitektkonkurrence i 1961, hvor projektet fra arkitekterne Gerdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau vandt. Seminariet ligger på et 7 tdl. stort areal med træbevoksninger, en lille sø og med et areal udlagt til afgræsning af skotsk højlandskvæg og fremtræder som et kunstværk midt i naturen. Seminariet fremhæves af kulturarvstyrelsen for sine fremragende arkitektoniske og kultur­historiske værdier, og er således fredet i 2010.  Seminariet er et fint eksempel på en af periodens markante anlæg inden for undervisningssektoren, hvor der i 1960′- og 1970’erne blev satset på, at flere fik en længerevarende uddannelse, hvor uddannelsernes indhold og forløb blev genovervejet som led i opbygningen af det danske velfærdssamfund.  Haveanlægget er tegnet af landskabsarkitekt Sven Hansen og er et godt eksempel på periodens tradition for en bevidst udformning af omgivelserne i nøje sammenhæng med bebyggelsen.

 

 

luftfoto1

 

3 GÅRDANLÆG KØBENHAVN

Tegnestuen har også vundet opgaven om 3 nye gårdanlæg i Københavns Kommune i samarbejde med  SBS A/S.  Opgaven vedrører en karré i Mimersgade på Nørrebro, en karré i Heilsgade på Vesterbro og en karré på Gl. Kalkbrænderivej på Østerbro.

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.