Tegnestuens aktiviteter efterår 2010

På tegnestuen har vi i øjeblikket travlt med spændende opgaver der spænder vidt fra vej-og trafikprojekter, boligbebyggelser og kirkegårdsudvidelser til legepladser, Sanderumgård romantiske have og private haver. Se eller gense også Charlotte Skibsted fortælle om projektet Sanderumgård Romantiske Have på DR2 ved at klikke her. Nedenfor ses et udsnit af tegnestuens aktiviteter for efteråret 2010:

Boligbebyggelser:

  1. Tegnestuen udarbejder helhedsplan og driftsplan for boligbebyggelsen Vildtbanegård afdeling 2
  2. 4. etape af renoveringen af Vejleåparken er under udførsel. Billeder af den centrale plads  “drømmestedet” uploades snarligt

 

Uddannelse og institutioner:

  1. Tegnestuen renoverer legepladser for Frederiksberg Kommune i børneinstitutionen Valhalla på Frederiksberg
  2. Campus Varde er uploadet på hjemmesiden. Læs mere under Uddannelse 

 

Private haver:

  1. Tegnestuen har påbegyndt restaureringen af frugtlunden på Sanderumgård. Nye fotos er uploadet og man kan læse mere om projektet Sanderumgård under Private haver.
  2. Tegnestuen har skabt en privat have til ung børnefamilie. Haven er beliggende i Nordsjælland i syningen af skov, sø og eng. Se fotos af den unge families have under kategorien Private haver

 

 

Byrum & Trafik:

  1. Tegnestuen udarbejder skitseforslag til pladsdannelse i Ishøj Centrum langs Vejlebrovej ved Ishøj S-togsstation. Hovedprojekt opstarter efterår 2010.
  2. Tegnestuen har udarbejdet projektforslag til Sorø Station og Haslev Station
  3. Tegnestuen arbejder i øjeblikket med udformning af nye vejforløb og plantninger på Kongevejen i Helsingør

  4. Tegnestuen arbejder med motorvejsplantninger langs M11 mellem Roskilde og Holbæk. Billeder uploades snart

 

Kirkegårde:

  1. Anlægsarbejder ved udvidelsen af Svogerslev kirkegård nærmer sig sin afslutning. Det færdige projekt vil snarligt blive fulgt op af billeder her på hjemmesiden
  2. Tegnestuen arbejder med en stor kirkegårdsudvidelse for Herfølge menighedsråd. Fremtidens nye kirkegård anlægges i præstegårdshaven og i englandskabet øst herfor
  3. Tegnestuen arbejder også med en udvidelse af Farum kirkegård tæt på Farum Sø. Her arbejder vi med planlægningen af en skovkirkegård  
  4. Tegnestuen restaurerer gamle traditionelle gravrum til et nutidigt udtryk med blomstrende staudeflader og individuelle gravsteder i en egelund
  5.  Vi har netop afsluttet projekt om en ny kapelhave til Tornbjerg Urnekirkegård på Fyn. Kapelhaven bliver et lille afskærmet haverum med bibelske plantninger

De følgende stemingsbilleder er fra nogle af tegnestuens projekter og er taget her i sensommeren og starten af efteråret.

img_4486 

imgp8636

 imgp8651

imgp6855

imgp6879

imgp6849

imgp5104 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.